Glas og bestik

Helt fra gammel tid har man brugt redskaber når man skulle spise.

Uden jeg skal gennemgå hele udviklingen, vil jeg blot nævne at en af de første som brugte gaffel i danmark var Chr.4.  Han vovede at putte en fandens fork i munden, fordi han ikke gad at sidde med fedtede fingre hele tiden.

Man brugte stentøjstallerkner eller træbrikker, når man skulle spise. Ovenpå disse lagde man gerne en skive brød, som kunne suge saften fra kødet. Man mente at kødsaft var usundt. Efter måltidet kunne man så dele brødskiven ud til de fattige; det er derfra vi kender udtrykket "smulerne fra de riges bord".

Når man skulle drikke, brugte man gerne træbægre, hornkrus eller hvis det skulle være rigtig fint, rigtige glas. Det er derfra man kender "pasglasset"; et skåleglas, det var et højt, slankt glas, 25-30 cm højt med en diameter på 7-10 cm.

Der var støbt glasringe på glasset. De havde to funktioner; for det første var det lættere at holde om glasset med fedtede fingre - så glasset ikke gled ud af fingrene på én. Den anden funktion var, at man skulle drikke fra det ene pasmærke til det næste, når man drak skål -  drak man for meget var man for begærlig, og drak man for lidt, ville man ikke drikke en ordentlig skål, for den der var udråbt skål for.

 Det er iøvrigt herfra man kender udtrykket "man har fået tilpas".